| Kystfluetræf Efterår |
![]() |
![]() |
| Skrevet af Martin Eggert | |||
| Mandag d. 08. august 2011 | |||
|
Vi har lejet Saltbækhytten ved Vrøj/Røsnæs som ligger nord for Kalundborg, hvor garantien for hygge og mange gode fisk skulle være til stede, som ved tidligere arrangementer. Som på weekenden til Sejerø, er programmet for weekenden helt frit. Solen står op kl. 7.01 og ned kl. 19.12, så der kan fiskes, bindes fluer, kastetrænes, hygges og fortælles lystfiskerhistorier næsten 24 timer i døgnet. Og uanset niveau, så er alle velkomne! For at give større frihed til fiskeriet, er det kun spisningen fredag og lørdag aften der ligger fast. Morgen- og middagsmaden er mere fri. Vi sørger for at hente morgenbrød tidligt lørdag og søndag, så hvis nogle vil tidligt til vandet eller sove længe, så er der mulighed for det. Middagsmaden kan spises i hytten når I er sultne eller der kan laves madpakker, hvis hele dagen skal tilbringes ved vandet. Da Saltbækhytten er en spejderhytte, så sover vi i en stor sovesal. Se billeder af Saltbækhytten Husk at medbringe sovepose og liggeunderlag. Der er køkken, bad og toilet, samt en skøn natur omkring hytten. Det får du: 2 overnatninger i Saltbækhytten Der kan købes billigt øl, vand og rødvin. Der er kaffe ad libitum (også til fisketuren) Et eventuelt overskud pga. væskemangel og tørre halse, så sender vi det videre til UFV95, til udsætning af havørred på Vestsjælland. Så ingen grund til at tørste! Prisen for denne weekend er 690,-. Tilmelding er bindende ved betaling til Sydbank regnr. 0570 kontonr. 0000399191 Der er begrænset plads til denne weekend, så vent ikke for længe med tilmelding.
|




