Klokken 7.30 stævnede vi ud fra Stigsnæs, med kurs mod Næbbet. På den blanke havoverflade skød vi en fart af 23 knob og med tårer i øjnene (på grund af farten) nærmede vi os hastigt Næbbet, som var første punkt på dagsordenen.

To kontakter af småfisk var alt hvad vi mærkede. Med en vandstand der var ca. 40 cm over normalen og strømmen den forkerte vej, ville vi tage til Helleholm, hvor der kunne være fisk på revet i den høje vandstand.

Op i båden og afsted det gik. Og dog. Først skal vi have liv i motoren. Vi prøver igen og igen og igen.... Intet liv, what so ever. Vi rensede, tørte og pustede på tændrør, hældte sprit i benzinen, tømte benzin af karburator. Møn Marinecenter i telefonen. Alle motorsagkyndige i telefonen. Intet hjalp. Skidt pyt. Vi ror da bare tilbage til Stigsnæs... Det er bare ikke sådan lige at få fart i en trollingbåd ved hjælp af årer. På 20 minutter nåede jeg samme distance, som jeg kunne gå på 5 minutter. Så er der sgu pludselig langt rundt om Helleholm og over Agersø Sund

Vi valgte så at spare lidt på armkræfter og ryggen og i stedet trække båden ud til fyret på Helleholm. Der er sgu laaangt med en båd i rygsækken. Næsten ude ved fyret, skulle Poul lige varme op til sejlturen over sundet. Et åretag, to åretag og tre året... BANG. En åregaffel knækkede. Nu er vi sgu mere på den, end vi er med på den. Det var vi begge enige om. Poul ringede rundt til alle han kendte med en båd, så vi kunne blive hentet hjem. Eneste umiddelbare mulighed var Poul’s bror, som kunne være på Agersø tidligst klokken seks. Det endte dog med at en af Poul venner, kendte en som bor på Agersø, som kender en som har en båd liggende i havnen. Der blev ringet til os, at de allerede var på vej ud af havnen. Så måtte vi hellere skynde os at pakke grejet sammen, så vi var klar til at blive bjærget. Der gik over en halv time før vi kunne se redningsbåden i horisonten. Tuk Tuk Tuk Tuk lød motoren da de nærmede sig. Verdens mindste slæbebåd var vores redning. Men hjemad gik det i roligt tempo og Stigsnæs Havn kom nærmere og nærmere. Aldrig har jeg været så glad for den havn.

Selv om dagen havde været hård for krop og sjæl, skulle vi tage en grusom revance i dag. Klokken 6.30 kørte vi mod Vrøj, for der burde være en stor fisk, som ville forelske sig i vores fluer. Men men. Ingen store fisk. Kun 2 undermålere, så omkring middagstid, hvor vinden efterhånden pev med ca. 12 meter/sekund, kørte vi til Kalundborg Fjord. Jeg har ikke fisket i Fjorden i en del år, så det var den helt store gensynsglæde da jeg så vandet og den smukke rødbrune skov. Da vi kom til vandet, kunne vi se at den kraftige søndenvind, gav nogle kastevinde fra alle verdenshjørner. Poul valgte at fiske mod venstre, mens jeg altid har fisket mod højre på denne plads. Ikke fordi at den har givet mig store fisk, men bundforholdene har jeg altid syntes godt om.

Jeg gik 150 meter ned ad stranden, for at fiske op mod kaffekanden. Lige da jeg begyndte, råbte Poul at der var en sæl et par hundrede meter fra land. Bliv bare derude, tænkte jeg. Allerede da jeg påbegyndte fiskeriet var jeg godt træt af de skæve og uensartede kastevinde. Der skulle dog ikke gå lang tid, før jeg fik den første fisk. 1 undermåler som hurtigt røg retur i baljen.

Pludselig får jeg set til højre at en sæl er på jagt efter en havørred. Er du vild i varmen den kunne svømme stærkt. Helt oppe i overfladen, lavede den en trykbølge større end jeg nogensinde har set. 50 meter på fulde drøn, med trykbølge og plask med haleflapper eller hvad de hedder på en sæl. Vandet faldt til ro og op i overfladen kom et hoved med et hvidt smil på omkring 40 cm. Sæler spiser vel ikke undermålsørreder. Kort efter fik jeg en undermåler mere. Hold dig fra sæler i fremtiden, sagde jeg til den lille fætter, da jeg genudsatte den.

Da jeg næsten var nået hen til kaffen, så jeg noget i overfladen som kunne være en ørred som sugede en flue ned fra vandoverfladen. Jeg måtte give det en chance. Det blev dog til 3 forsøg, så blev fluen taget hårdt. Et hårdt strip-strike fik fisken til at tænde helt af. Først en rusken i overfladen, med vandsprøjt til alle sider. Flere gange var den helt ude af vandet i høje spring og et par gode udløb var der også kræfter til. Stille og roligt fulgte fisken med fra kanten af den mørke bund og 40-50 meter ind over sandbunden mod land. Den var dog ikke glad for det lave vand, men Poul som under fighten var kommet til, kunne med sikker hånd løfte den op på det tørre. What a fish. Havde ikke troet at den var så stor som den var. 66 cm sølblank torpedo, som dog burde have vejet mere end de knap 2,8 som den vejede. Lækker fisk, som gav årets måske bedste fight.

Efter en fotosession, fiskede vi begge samme stræk af. Dog uden gevinst, men ikke uden en god oplevelse. 40 meter fra mig, så jeg en stor trykbølge i høj fart over en strækning af måske 50 meter. Tænkte at det måske var sælen der igen var på jagt efter ørred. Men ingen sæl kom til overfladen i området de næste 10 minutter eller mere. Trykbølgen var dog heller ikke så stor som da sælen jagede, så måske en stor havørred. Poul har lovet mig at sende et billede af den i morgen, så vi må spændt vente og se hvor stor den er.

Del med vennerne på...

Facebook