|
Skrevet af Michael Jørgensen
|
|
Søndag d. 20. februar 2011 |
De havørreder som om foråret trækker ud af åen, møder Frølunde Fed som den første plads på deres vej vestpå.
På grund af det relativt lave vand i området, er det en populær plads for fluefiskere. Der er ofte mange lystfiskere på Frølunde, da man kan parkere næsten i vandkanten. Måske er det derfor, der bliver taget rigtig mange havørreder her i forårsmånederne. Ved parkeringspladsen er der et fint badekar, som næsten altid huser fisk. Mod vest, forbi skrænten, bliver størstedelen af fiskene fanget. Her fisker man over perfekt bund, bestående af sten og blæretang. Frølunde Fed kan ofte fiskes i vestenvind, ligesom hele strækket mellem Stigbjerg og Frølunde Fed. Der bliver også fanget en del udlegede havørreder, som bør genudsættes, da de ikke har nogen kulinarisk værdi endnu. Giv dem et par måneder til de er i topform.
Del med vennerne på...
Facebook
|