|
| Diverse |
|
|
|
|
|
 |
Bonanzafiskeri |
|
Forårets første tur var planlagt, for mit vedkommende. Sammen med Laursen , Lykke og Torben Enøe, havde vi udset et nyt stræk som skulle afprøves.......jeg skal love for at det blev afprøvet!!
|
| |
|
Der er stadig en rest af den meget lange og kolde vinter..
|
|
I morgendagens spæde lys rammer vi aftalte ankomststed. Lykke og Torben er endnu ikke kommet, så med stor forventning rigger vi grejet til. Efter en lille stund samt telefonsamtale, finder vi ud af lokationen ikke helt stemmer overens med vores aftale, så vi pakker hurtigt grejet sammen og kører mod de andre lidt længere nordpå.
Inden da havde vi fisket små 200 m på en herlig havørredrevir, men uden held. Godt nok siger kalenderen at det er forår, men for Jer der har været ude i år, ved at det langt fra passer....vandet er stadigt meget koldt. Ikke én eneste tangloppe eller lignende så vi idag. | |
|
Laursen med 43 cm havørred.
|
|
Da vi endelig mødes, starter Lykke og Laursen til højre for vores "camp". Torben og jeg går mod venstre. Da vi har affisket pynten, finder vi ud af at Lykke og Laursen har genudsat 3 målsfisk samt beholdt en fisk på lidt over målet.
Den næste ½ time kroger vi tilsammen 5 HØér, hvor de alle bliver genudsat. | |
|
Torben Enøe fighter en målsfisk.
|
|
En hurtig kaffepause og med et smil på læben afslører en stor tilfredshed på denne første tur i 2010. Men det skulle blive meget bedre...
Straks efter kaffen og i et af de første kast kroger Torben endnu en målsfisk. Vi følger alle op med et par undermålere. Enøe får et par stykker mere omkring målet. En hurtig kaffepause efter blot ½ times fiskeri bliver holdt. Ialt har vi taget 12 fisk på en god times fiskeri............totalt bonanzafiskeri på en ellers kold dag, hvor vinden startede jævn fra en vestlig retning, men tiltog som formiddagen passerede. | |
|
Henrik Lykke med en flot overspringer på 56 cm.
|
|
Scenariet gentager sig igen som efter sidste kaffepause. Lykke starter med at få 2 flotte fisk, hvoraf den ene ryger med hjem. Laursen får 1 målsfisk og Enøe fanger 5 fisk i løbet af 5 min......alle omkring målet.....Han havde virkeligt tur i den.
Tiden var ved at være der hvor vi skulle finde vestsjælland igen. De 2 andre blev på stedet og fangede yderligere 6 fisk, alle omkring målet.
Ialt nåede det forholdsvis lille stræk at kaste 26 havørreder af sig.
NB. ALLE fisk blev taget på fluer som pattegrisen, flammen og lyserødt juletræ. Altså rimeligt skrappe farver, på en dag hvor fiskene overhovedet ikke havde lyst til kobberbasser, HSér, Grå Frede m. blodtud eller lignende fluer.....men pyt.......foråret er kommet og med den kommende vejrudsigt ser næste weekend rigtig fornuftig ud.
Godt forår til Jer alle. Vi ses ved kysten |
|
Artikel af Thomas Pipper 784 hits |
|
Udskriftsvenlig side
|
 |
|